English Esperanto Esperanto (ISO-3) Español

Hvorfor Planter?

Hvad er der galt med at bruge dyr?

Hos Plants For A Future prøver vi at demonstrere en livsstil der er i harmoni med miljøet. Vi bestræber at arbejde med naturen - fremfor imod naturen - til gensidig fordel. Vi gør vores bedste for ikke at udnytte - hvad enten det er levende væsener, mennesker eller dyr, eller moder jord. Vi sigter mod en bæredygtig levemåde, hovedsaligt baseret på flerårige planter; det medfører den mindste forstyrrelse af jorden og derved minimal miljømæssig skade. Dyrkningen af træer og buske resulterer også i noget tættere på den naturlige vegetation. Dette vil være rettet imod selvforsyning - især fødevarer, siden vi tror vi kan få alt hvad vi behøver fra planteføde som kan dyrkes udendørs i England. (Vi dyrker ikke planter der behøver et opvarmet drivhus for at overleve). Selvfølgelig ville selvforsyning være nemmere i varmere klima - men er på ingen måde umulig her. På længere sigt vil økolandsbyen arbejde frem imod selvforsyning af andre varer såsom:- urtemedicin; tøj af plantefibre; brændsel fra træ, plante olier o.l.; gummi fra latex-bærende planter; og mange andre. Ved at dyrke disse planter og at stille information om dem til rådighed, håber vi på at inspirere andre mennesker til at arbejde på en lignende måde, så vi sammen kan helbrede planeten og os selv.

Hvorfor er det vi ikke bruger dyr?

• tøj, f.eks. uld
• stærk vandtætte materialer, f.eks. læder
• gødning fra møg
• medicin og giftigheds tests

Med et økologisk syn er en plantebaseret kost også meget sundere for planeten. Køer bøvser hver dag store mængder af methan, som er en drivhusgas, ud, og derved stiger den globale opvarmning. Faktisk er methan 20-30 gange mere effektiv end CO₂ til at fange varme. Methan er også med til at nedbryde ozon i den øvre atmosfære.

Udstrømning fra den store mængde husdyr, såvel som vaskning af malkeanlæg og slagteri affald forurener floder og have.

Det meste af jorden i England er brugt på enten afgræsning eller dyrkning af foder til husdyr. Og som om det ikke var nok, store mængder af korn bliver også importeret fra andre lande - ofte tropiske lande hvor folk sulter - f.eks. fortsatte England med at importere korn fra Etiopien under hungersnøden i 1984!

Med en plantebaseret kost (baseret på træer som frugt og nød), kunne England sagtens være selvforsynende med mad, og endda have jord i overskud til dyrkning af træ for brændstof, byggemateriale, naturværdier og vilde dyr. Dette ville frigøre jord i andre lande såsom Afrika, så de lokale kunne dyrke deres egen mad i stedet for at eksportere korn til dyreføde. Dette ville også reducere deres behov for hjælp udefra.

At bruge dyr som fødevare er et enormt spild i vore dage hvor millioner sulter fordi der ikke er mad nok. Som Gandhi sagde, 'Der er nok til alles behov, men ikke nok til alles grådighed'. Når korn bliver fodret til dyr som kvæg, bruger dyret det meste af foderet til dets egne livsfunktioner, og kun en lille del bliver til kød. For eksempel, for hver 10 ton protein i form af korn fodret til kvæg, kun 1 ton protein bliver til kød. Den nuværende befolkning betyder at vi simpelthen ikke har råd til sådan et spild. Ved kun at bruge planteføde sparer vi på jordens resurser, og tillader føde til flere mennesker - såvel som at vi spiser en sundere kost og boycotter den meningsløse ondskab der er involveret i opdræt af dyr til fødevarer.

Græsning med dyr og skovfældning har medført en del erosion og miljømæssig ødelæggels. For eksempel i middelhavsområdet, skovfældning og brugen af geder, som forhindrer regeneration af træer, betyder at de engang smukke træbevoksede bakkeskråninger nu er halvnøgne og eroderede stejle skråninger. Sahara har længe haft et naturligt tørt klima, men ørkenen er blevet udvidet på grund af skovfældning og overgræsning, og invaderer de omkring liggende savannaer og skove. Meget af Etiopien var engang frodig tæt skov (nogle få rester er stadig ladt tilbage), men er nu bare eroderede bakker - derfor hungersnøden. Afrika nord for Sahara var engang korn forsyningen til romerriget, for 2.000 år siden, men er siden blevet for tør til at dyrke korn.

Dårlige landbrugs metoder - hvad enten dyr er brugt eller ej - vil ødelægge landet som "støvgryderne" i Nord Amerika er et eksempel på. Selv nu, for hver skæppe korn høstet fra Nord Amerikas midt-vest, 1,5 skæppe af jord er tabt på grund af erosion. Disse problemer kunne lses ved en plantebaseret kost sammenkoblet med genplantning af træer.

En plantebaseret kost er langt mere bæredygtig. Vi kan brødføde mange flere mennesker fra planter end fra dyr. For tiden har vi to befolknings eksplosioner - den af mennesker, og den af husdyr som konkurrerer med os om føde, land, vand, og mange andre behov. Fabrikslandbrug er ikke løsningen. Det sparer ikke land eller føde, men resulterer problemer med afskaffelse af gylle, sygdomme for ikke at nævne stor ondskab. Hvorfor ikke overveje en plante baseret kost som svar? Det er hovdesaligt vane og rutine som forhindrer ændringer, men ændringer må ske hvis vi skal overleve.

En plante baseret kost er meget mere humanitær. Mange mennesker nu til dags ville ikke spise kød hvis de selv skulle ud og jage dyrene. Når skrækken fra slagteriet er ude af syne, er det også ude af tankerne. Men at gå ud og jage er faktisk mere humanitær end at spise en fabriks lørdagskylling, eller en intenst opdrættet skive af ko eller gris. Den intensive opdræt af dyr, hvor dyr bliver holdt i små bure og pumpet fuld af væksthormoner etc, er uden diskussion meget ondt. Men selv økologiske frilands husdyr lider stress og smerte før deres slagtning. De er begrænsede i områder hvor de kan brøle, og ikke lever i deres naturlige flokstørrelser.

Det er ikke blot en plantebaseret kost, men også et plantebaseret landbrug der behøves. Brugen af kunstgødning, pesticider og ukrudtsgifte er en alvorlig trussel mod os alle. Vore floder bliver mere og mere forurenede hver dag, mens landet langsomt bliver sterilt og afhængig af flere og flere kemikalier for at få det samme udbytte (Skidt med at hæve det!) og skadedyrene bliver resistente overfor et stadigt større udbud af gifte. Efterhånden som brugen af sprøjtegifte stiger, stiger også truslen til vores sundhed fra giftrester i vores fødevarer.

Mange økologiske landmænd påstår man behøver dyr for at vedligeholde næringsbalancen i jorden, men det er ikke sandt. Man skal blot fodre græntsags affald til kompost bunken, dyrke grøngødning, kulsukker og nælder og du vil have rigelig med næring til jorden. Men selv under økologiske forhold, dyrkningen af enårige afgrøder fører til et nettotab af muldlaget; hvert år. Så for ægte bæredygtig dyrkning må man koncentrere sig om træer, buske og flerårige planter, som behøver lille arbejdsbyrde og gødningsmængde når de først er etablerede. For mere information se vores pjecer Vegan-Organics - The Basic Principles og Hvorfor flerårige planter.

Der er mange plante fibre som kan laves til varmt tøj eller tæpper, som er gode erstatninger for uld. Vi behøver ikke får! (Se vores pjece Fibre Plants.) Mange af disse plante fibre er meget stærke, og når de er imprægnerede med vand afvisende gummi og harpiks (også fra planter), kan de laves til vandtætte materialer.

Og, selvfølgelig, behøver vi ikke teste medicin, husholdnings kemikalier og tilsætningsstoffer på dyr! Urte medicin er mere effektive og langt mere sikker end medicin, og behøver ikke at blive testet; de er blevet brugt af traditionelle natur behandlere i hundredevis af år. Og der er så mange naturlige sæber og rengøringsmidler til rådighed - hvorfor behøver vi mere? Og syntetiske tilsætningsstoffer er ofte skadelige for vores helbred, så egentlig er vi bedre stillet uden dem.

Så planter kan forsyne os med størstedelen af vores fysiske behov, og vi har stor fordel af at bruge dem. Og med mindre vi er rede til at vende tilbage til en jæger-samler livsstil, ligesom de Nord Amerikanske indianere (som kun er mulig med en meget lille befolkning), medfører brugen af dyr som fødevare kun miljømæssig ødelæggelse og en forringelse af sundhed. Svaretligger i brugen af planter.

Dansk udgave af: PermAgro - The Permaculture Research Institute Denmark